Pricerunner, Homeshop.dk, Proshop.dk, 10-4.dk
Ikke noget man køber hver dag
Hækkeklipper er ikke noget man køber hver dag, de holder jo gerne flere år og nogle mærker giver ekstra garanti. Det kan dog være en jungle af mærker, batteritider og forskellig skæredybde. Der skal derfor både tages behov for batteritid (med indre man vælge alternativ motortype) hækkens grene og andre specifikationer. Alt sammen noget, man typisk beskæftiger sig med 1-2 gange om året.
Hækkeklippere er typisk inddelt i 4 typer:
- Hækkeklippere på batteri
- Hækkeklippere på el
- Hækkeklippere på benzin
- Kombimaskiner (der kan bruges til flere ting)
Vælg den rigtige model
Så når man gør, skal man have det rigtige og derfor vil vi her dykke ned i de forskellige specifikationer.
Drivmiddel?
Man kan typisk vælge mellem en batteridrevet, benzindrevet eller eldrevet variant. Hvor de to første kan løbe tør for brændstof, vil den sidste fortsætte til strømmen går, eller du klipper ledningen over. En ledning kan være en stor plage at slæbe rundt på og en benzinmotor afgiver røg, som også kan være irriterende. Det nemmeste, letteste og reneste er at bruge en batteridrevet hækkeklipper, der kan køre i mange år. Bemærk at flere batteridrevne hækkeklippere sælges uden batteri og oplader. Det skyldes at mange batterier i dag er kompatible til både hækkeklipper, skruemaskine m.v. derudover kan man selv vælge den ønskede batteristørrelse. Man kommer f.eks. lidt længere på et 3,0 Ah batteri, frem for et 1,5 Ah batteri, skifter du mærke, så sørg for at købe en med batteri og oplader. Ellers får du en lang næse, når du pakker den ud og skal til at klippe.
Motorkraft?
Der findes forskellige hækkeklippere og forskellige hække. Nogle hække har små grene, mens ældre hække typisk har nogle kraftigere grene, som kræver en kraftigere hækkeklipper. Du får helt klart den kraftigste hækkeklipper, hvis du vælger en benzindrevet hækklipper, men har du behov for det? Vi skal også tænke på miljøet og hvem gider den røg, når man klipper? Hvis man ser på en batteridrevet, så har man typisk en motorkraft på ca. 250W, mens en eldrevet sniger sig op på ca. 500-550W, mens du på en benzindrevet hækkeklipper når ca. 750W i vores lille markedsundersøgelse.
Hvis man ser på grenen, så har mange batteri- og eldrevne hækkeklippere en begrænsning på 15-23 mm. grentykkelse. Mens den benzindrevne hækkeklipper typisk nemt klarer 30 mm. Det kan dog svinge fra model til model, da det styres af tandafstand, altså afstanden mellem hækklipperens tænder, den vil typisk være større, jo større motor. Jo mindre tandafstand jo pænere resultat, men ikke egnet til store kraftige hække.
Vægt?
Hækkeklipperens vægt er ikke lige meget. En hækklipning er typisk et længerevarende projekt og da du skal bære på din hækkeklipper gennem hele forløbet, er vægten afgørende. Jo lettere hækkeklipper, jo nemmere er den at arbejde med og jo mindre ømme led får du efterfølgende. Hold dig gerne under 2,5 kg.
Skær længde?
Mange hækkeklippere svinger mellem 40-50 cm. men hvis du har en meget bred hæk, bør du se på en model, med længere skær. At gå fra 45 til 50 cm. har også noget at sige, når man klipper hækkens sider, da man når 5 cm, længere, for hver bevægelse.
Driftstid?
Drift tiden er også en afgørende faktor, f.eks. hvis du investerer i en el hækkeklipper der f.eks. skal skiftes batteri hvert 30 minut. Mod en benzinklipper, der blot skal fyldes op og køre videre. Nogle af de eldrevne modeller har en drift tid på 1 time og skal så lade op i en time, før de er klar igen. Nogle modeller kan klare helt op til 75 minutter. Man kan derfor nå langt på batteri, efter 1 time og 15 minutter, er det nok også tid til en pause.
Pris?
Hækkeklippere mellem 500 og 1.000 kr. er de budgetvenlige, der giver et budgetvenligt resultat. Ser man på en hækkeklipper til mellem 1.000 og 2.500 kr. så finder man de hækkeklippere der er lidt bedre kvalitet og holdbarhed. Mens hækkeklippere over 2.500 kr. typisk giver mulighed for justering, bedre batteritid og de bedste klippeegenskaber.
Mest populære hækkeklipper
Vi har spurgt Pricerunner, hvilke hækklippere der er mest populære i de 3 overstående kategorier. Som du kan se, så er der kun en enkelt i den budgetvenlige kategori, det er fordi, langt de fleste ønsker kvalitet og holdbarhed, når hækken skal trimmes. Et fabrikat der går igen, flere gange på nedenstående liste er japanske Makita, der i skrivende stund giver 1 års ekstra reklationsret, ved registrering på deres hjemmeside, du får altså med andre ord 3 års reklationsret på en ny Makita hækkeklipper, så længe kampagnen kører.
Lad os se på flere modeller
Foruden de mest populære modeller herover, så er der en lang række af potentielle hækklippere, som også klipper fint.
Nedenstående priseksempler er angivet uden evt. fragtomkostninger.
Alle priser er angivet med forbehold for prisændringer.
Alle billeder hentes fra annoncørens produktfeed.
Hvad valgte vi selv?
Efter en 8-9 år gammel Black & Decker Hækkeklipper gav op, var det tid til at finde en ny hækkeklipper. Den havde jo gjort det meget godt, men med alt det hæk vi har på vores grund, måtte det godt være en større og mindre larmende maskine. Vi går derfor fra 45 til 50 cm. skær, og ned fra 96 dB til 85 dB, dog skal man selvfølgelig stadig bruge beskyttelse til ørene. Valget faldt på en af de populære modeller fra Makita med både batteri og lader.
Hvornår skal hækken klippes?
Hvis du kun ønsker at klippe hækken 1 gang om året, så vælg august, som de bedste måned, da fuglene skal være fløjet fra reden.
Hvis du ønsker en pæn hæk, kan du klippe 2 gange om året. Første gang ultimo juni eller start juli, da man i juni kan risikere at forstyrre fuglereder. Gentag så i august, når anden vækstperiode er overstået. Så vil hækken stå fin ind til næste sommer.
Hvis hækken skal beskæres
Er hækken blevet for høj eller for bred? Start med toppen, kap toppen ned ca. 10 cm, under den ønskede højde. Det ser lidt bart ud det første års tid, men når du klipper hækken næste år, er den begyndt at blive grøn i toppen igen. Du kan nu vælge at give den store tur på den ene side, men vent helst et år mere, så der er gang i toppen. Nu kan du så beskære bredden, her får du igen en bar side et års tid, men så bliver den grøn igen. Det er bedst at beskære hækken i starten af året, f.eks. februar eller marts, men aldrig alle sider det samme år.