3byggetilbud.dk, Icopal.dk og Profilmetal.dk.
Nyt tag skal et hus have med årtiers mellemrum. Intet holder evigt, nogle tagtyper holder dog længere end andre. I denne artikel vil vi gennemgå de forskellige løsninger der findes på markedet. Specielt med fokus på hvad der er muligt på vores 70'er hus. Nedenstående information vil dog også være relevant for andre tagtyper, da mange ting går igen fra hus til hus.
Hvordan beregner man m2 af tag?
Hvad koster et nyt tag? Det vil for mange, være det første spørgsmål, til håndværkeren. Men desværre svarer det til at spørge, hvad koster en bil? Man bliver nød til at udspecificere spørgsmålet lidt, for er det en BMW, SEAT, FORD? Hvad med ekstra udstyr osv? Jeg tror du har forstået nu. Hvordan ser dit tag ud? hvilket tag kunne du tænke dig? Der er flere ting der skal besvares, før en pris kan beregnes.
Afgørende for prisen vil mange gange være hvor mange kvadratmeter tag huset har, ofte angivet i m2 nyt tag. Men hvordan beregner man det? Mange har en idé om hvor mange m2 (Kvadratmeter) grundplan huset har. Lad os sige der er tale om et længehus (typisk simpelt hus) der har et grundplan på 100 m2. Hvis taghældningen er på 30 grader, så vil en tommelfingerregel sige 100 x 1,3 – Altså grundplan x 1, taghældning. Med resultatet af den beregning, så har du et bedre udgangspunkt for at forespørge på en pris.
Hvordan beregner man taghældningen?
Har du et barn der går i skole, så har barnet garanteret en vinkelmåler i tasken. Læg den på toppen af muren, med en kuglepen eller lineal oven på. Linealen eller blyantens overkant skal være i midterpunktet, og så skal den følge tagets hældning. Vinkelmålere kan se forskellige ud, her er to eksempler. Det øverste er en hældning på 45 grader. Det nederste er en hældning på 30 grader. Hvis du ikke har en vinkelmåler til rådighed, så kan et målebånd også klare opgaven, følg guiden på denne side: Beregn taghældning hos Profilmetal (Åbner i et nyt vindue). Vores taghældning, har vi målt til ca. 30 grader.
Kan man selv lægge nyt tag?
Både og, nogle tagtyper er mere kompliceret og komplekse end andre. Man skal tænke på at husets tag er husets regnfrakke. Er der en fejl i regntøjet, så bliver du våd. Det samme gælder dit hus. Er vådt hus er ikke godt. Det giver risiko for svamp og råd, hvilket vi nødigt vil have ind i vores hjem. Nyt tag er som hovedregel en opgave for fagfolk. Her er forsikring og håndværket i orden, hvis der sker noget. Har du selv lavet en fejl, kan du ikke kræve erstatning for sjusk.
Simple tagtyper som f.eks. Ståltag og Bølgeplader er nemme at montere selv, hvis man har et ukompliceret hus.
Hvilke tage får flest stormskader?
Hvem har ikke hørt udtrykket “Pas på! Løse tagsten” men flyver tegl mere end andre tage? Statens Byggeforskningsinstitut i daglig tale SBI skriver på deres hjemmeside at “70 analyserede stormskader skyldes byggefejl, hvor normerne for vindbelastning ikke er overholdt” det var alle skader der opstod under december stormen i 1999. Byggesjusk er således den hyppigste årsag til stormskader i Danmark. November stormen 2011, lavede bygningsskader for over 450 mio. kroner! Problemet var typisk at fastgørelsen af tegl og tagplader var mangelfuld og der var brugt blanke søm til fastgørelse af lægter, frem for ringede søm. Tegl på taget har været brugt i flere tusind år, de første teglsten kom til Danmark i starten af 1100 så hvis tegl var et ringe produkt, så havde det nok ikke overlevet 900 år på danske tage.
Skal vores gamle eternit tag males?
Vores b7 plader er lige så gamle som huset, der er dog enkelte plader som er skiftet ud. Vi har derfor undersøgt om taget måske skulle males, frem for at blive udskiftet. Det er i hvert fald et billigt alternativ til et helt nyt tag. Tagmaling er ikke løsningen på problemet, det er mere en udsættelse af problemet. Vi fandt da også ud af at vores tagplader, for nogens vedkommende er så slidt at det ikke ville give mening at male dem. Hvis dit tag derimod er i bedre stand, så koster det ca. 160 kr. pr. kvadratmeter at få malet taget.
Hvad koster det at få malet dit tag? Få 3 uforpligtende tilbud her!
Video: Tagmalerforeningen
Hvilken type nyt tag, kan man vælge?
Der findes flere forskellige typer tag, nogen mere populære end andre. Nogen mere traditionelle end andre. Men der er ikke altid frit valg på alle hylder. Har du f.eks. et Eternit tag, som os, så kan dine spær ikke nødvendigvis bære f.eks. et Tegltag. Det skyldes at Lertegl vejer omkring 40 kg. pr. kvadratmeter, mens Eternit plader kun vejer omkring 20 kg. pr. kvadratmeter. Dine spær skal altså kunne bære det dobbelte, for at du bare kan skifte tagbelægning.
Det kræver normalt ikke byggetilladelse at lægge nyt tag, men der kan være en lokalplan eller servitut for grunden, der dikterer tagtype. F.eks. kræves der røde lertegl i et område af Ringsted. Undersøg derfor hvilke regler der gælder for dit område, før du bestiller det nye tag.
Naturskifer et naturmateriale med lang holdbarhed
Her får men et tag med 40 års garanti. Naturskifer har en forventet levetid på 80-100 år. Taget er kategoriseret som et tungt tag, da det vejer ca. 50 kg. pr. m2. Et Naturskifer tag kræver en taghældning på mindst 25 grader. Prisen på Naturskifer er høj, dels fordi der er en masse plader der skal lægges op og dels fordi det er et naturmateriale der skal skæres ud og håndteres forsigtigt. Skal lægges præcis for at være rigtigt. Fordelen er helt klart den lange holdbarhed. Ulempen er den høje pris og den dyre montering. Naturskifer er ikke et Gør-Det-Selv projekt og der er mange krav til løbende vedligeholdelse.
Zinktag som på større bygninger
Her får man kun 15 års garanti. Et Zinktag har til gengæld en forventet levetid på 50-100 år. Så på trods af garantien, så er der garanti for et holdbart produkt. Zinktage ses ofte i bybilledet på ældre bygninger og kirker. Taget er kategoriseret som et let tag, da det vejer ca. 30 kg. pr. m2. Zinktag kræver en taghældning på mindst 3 grader. Prisen på Zink er lidt højere, men til gengæld, så kræver Zinktaget ikke vedligeholdelse. Taget skal hverken males eller algebehandles, da alt skidt regner af. Fordelen er helt klart den lange holdbarhed. Ulempen er den høje pris og den dyre montering. På et Zinktag kan man gøre meget med hjælp, men brug en blikkenslager til samlingerne, det skal laves rigtigt! Der er få krav til den løbende vedligeholdelse.
Kobbertag som på de fornemme gamle bygninger
Her får man en garanti på bare 15 år. Et Kobbertag har til gengæld en forventet levetid på helt op til 50-100 år. Det er således en af de tagtyper man kun skifter en enkelt gang. Kobbertag er meget nemmere at arbejde med end f.eks. Zink. Kobbertag kan opleves på bl.a. Kronborg Slot. Taget er kategoriseret som et let tag, da det vejer ca. 30 kg. pr. m2. Kobbertaget kræver en taghældning på mindst 3 grader. Prisen for et Kobbertag er højere end andre tage, dels pga. materialet, men også fordi der er meget manuelt arbejde indblandet. Fordelen er det flotte udsende og den lange holdbarhed. Ulempen er helt klart prisen. Der er få krav til den løbende vedligeholdelse.
Sedumtag altså græstag
Her får man et grønt tag. Græs er et utroligt slidstærkt produkt, med en forventet levetid på 50-100 år. Taget passer stort set sig selv men kræver en stærk tagkonstruktion. Græstag vejer nemlig ca. 130 kg. pr. m2. Græstaget kræver en taghældning på mindst 14 grader. Prisen for et Græstag ligger i et rimeligt niveau, men flere ting kan spille ind i den endelige pris. Holdbarheden er lang, men det vejer en del. I tilfælde af tørke, kan det blive nødvendigt at vande taget, så græsset ikke tørrer ud. I blæsvejr kan noget af taget blæse ned, hvis det ligger frit og hvis man ikke vil have lange græs strå, så er det nødvendigt at klippe græsset. Bortset fra det, er det stort set vedligeholdelsesfrit.
Betontagsten
Her får man et meget populært nyt tag. Det ligner Teglsten, men det er lavet af det billigere materiale beton. Betontagsten har en garanti på 30 år og en forventet levetid på 50-70 år. Taget har traditionelt set været et tungt tag, med en vægt på ca. 38 kg. pr. m2. I 2016 har Monier dog lanceret et nyt Betontegl, de kalder “B&C 25” som er kommet helt ned på 25 kg. pr. m2, en reduktion på ca. 40%. Det er ikke helt lige så let som Eternit plader, men det nærmer sig. Forskellen er nu kun 700 kg. på et tag på 100 m2. Betontegl kræver dog stadig en taghældning, på mindst 20 grader.
Det er dyrt at montere, da det er en masse små enheder, frem for større plader. Men det er billigere end Teglsten ca. 20%. Fordelen ved Betontagsten er pris i forhold til tegl, meget lidt vedligeholdelse. Ulempen er prisen for montering og at betontegl falmer med tiden. Vedligeholdelsen består i at kontrollere taget årligt, for knækkede tegl og revner. Efter en storm er det også en god idé at se om alle tegl ligger som de skal. Betontagsten kræver undertag, der er dog enkelte typer som leveres uden krav om undertag.
Hvad koster et nyt tag? Få 3 uforpligtende tilbud her!
Teglsten
Her får man et traditionelt nyt tag fremstillet i ler som i gamle dage. Teglsten har en garanti på 15-30 år og en forventet levetid på mellem 50 og 70 år. Taget hører til de tunge tagtyper med en vægt på ca. 35 kg. pr. m2. Der findes dog en letvægts Tegltagsten, ved navn “Ravensberger Light”, som kun vejer 27,5 kg. pr. kvadratmeter. Et Tegltag kræver en taghældning på mindst 20-25 grader, afhængigt af fabrikat.
Prisen på Tegltag ligger i den høje ende, dels pga. det er et naturprodukt som brændes for at få styrke og dels fordi der er en masse manuelt arbejde i monteringen. Monteringen foregår på ca. samme måde som Betontagsten men prisen er ca. 20% dyrere. Fordelen er at levetiden er lang. Ulempen er at prisen for montering. Vedligeholdelsen består i at kontrollere taget årligt, for knækkede tegl og revner i teglene. Efter en storm bør taget tjekkes. Teglsten kræver undertag.
Ståltagplader
Ståltag fås i flere forskellige varianter: Decra, AeroDek® eller Profilmetal, nogen med 10, 20, 30 eller 40 års garanti. Ståltage har en forventet levetid på mellem 40 og 50 år. Ståltag hører til de lette tagkonstruktioner, med en vægt på bare 5 kg. pr. kvadramteter. Afhængigt at profil, kræves en taghældning på mellem 5 og 15 grader. Vi undrede os over hvorfor der skal være 5 graders hældning på en hel plade, men det er selvfølgelig fordi stillestående vand på en stålplade er skidt.
Fordelen ved ståltag er at det er nemt at montere, materialerne er billige og samlingerne er få. Ulempen ved stål er at lakken kan falme med tiden (Som man ser det på biler). Ståltag kræver undertag. Vi har set et priseksempel på montering af 110 m2 tag for bare 75.000 kr. så det er jo ikke slemt. Kan man selv montere taget, så er der endnu flere penge at spare. F.eks. hos Profilmetal er det set ned til 22.000 kr. med 40 års garanti på 110 m2.
Stråtag
Stråtag som i de gode gamle dage. Strå har en forventet levetid på 40-50 år, hvilket er ganske fint for et tag. Vægten på et stråtag er omkring 30 kg. pr. kvadratmeter, hvilket gør det til et tungt tag, specielt når det er vådt. Der skal være en taghældning på mindst 45 grader, da vandet skal kunne løbe af. Prisen på et stråtag ligger i den høje ende, da det det er 100% manuelt arbejde at montere. Det er et fint gammelt håndværk som kun få mestre. Det der hurtigst bliver slidt er rygningen, da den står for det største vind præs. Rygningen holder således ikke lige så længe som resten af taget. Fordelen er at Stråtag er et naturprodukt. Ulempen er den forøgede brandfare med forhøjet forsikringspræmie til følge.
Bølgeplader
Fibercement eller Eternit plader som det tidligere hed, har en garanti på 15 år. Den forventede levetid på pladerne er 30-40 år. Med en vægt på blot 18 kg. pr. m2, hører Fibercement til de lette tage. Tagpladerne kræver en taghældning på mindst 14-18 grader. Prisen for fibercement plader er i den lave ende og monteringen er hurtig, så alt i alt får man et billigt tag, som man sagtens selv kan montere, hvis man har mod på arbejdet. Fordelen ved fibercement er at det er nemt at arbejde med. Ulempen er at pladerne ikke holder lige så længe som de gamle Eternit plader, de smuldre desværre med tiden. Et alternativ til de traditionelle bølgeplader er Skiftereternit, som er en Fibercementplade, med form som Skifer plader. Skifereternit er i modsætning til pladerne svær at montere, men det er et let alternativ til de noget tungere Naturskifer.
Tagpap
Tagpap er et traditionelt tag til carporte og udhuse med lav taghældning. Men man kan sagtens bruge tagpap til boligen, her vil man ofte lave det som listetagpap, så det store plane tagareal er delt op i mindre sektioner, bestående af lodrette trekantede brædder under belægningen. Det har du garanteret set et sted eller to. Garantien på tagpap er mellem 10 og 15 år, afhængigt at fabrikat. Levetiden derimod er ca. 20-40 år. Tagpap kan lægges ved meget lav taghældning, faktisk helt ned til 3 grader. Det er billigt at lægge og derfor vælges det ofte til butiksbygninger. Fordelen er helt klart at det kan bruges på lave taghældninger. Ulempen er at tagpap indeholder tjære, der kan brænde. Tagpap kræver ikke undertag, men skal lægges på et plant underlag.
Hvordan undgår man alger på taget?
Alger trives bedst i det fugtigt underlag med skygge. Hvis dit tag ligger i skygge, er der risiko for at du kan få alger. Alger er ikke kønne, men de skader ikke dit tag på nogen måde. Så du kan lade dem være i fred, eller du kan forsøge at fjerne dem med en blød børste og vand. Slår det ikke til, kan du få et firma til at rense taget for alger, med et algefjerner produkt. Nedsæt risikoen for alger, ved at give dit tag lys og varme. Et tørt tag er et kedeligt sted for alger.
Hvordan undgår man mos på taget?
Mos trives bedst i et fugtigt underlagt med skygge. Hvis du har højre træer omkring dit hus, så dele af taget står i skygge, så har du højest sandsynligvis mos på dit tag. Hvis du vil slippe for mos, så skal hele dit tag have så meget sol som muligt. Mos sætter sig nemmest på Eternit plader og Betontagsten, da den ro overflade gør det nemt for mossen at sidde fast. Jo glattere tag du har, jo mindre mos. Et Naturskifer tag eller Ståltag er to glatte tage, hvor mosset har de sværeste vækstbetingelser. Hvis du belutter dig for at montere lertegl, så overvej glaserede eller engoberede tegl, da deres glatte overflade også afviser mos. En høj taghældning vil også skabe mindre mos på taget, da taget tørrer hurtigere.
Skal mos fjernes?
Mos skader i de fleste tilfælde ikke dit tag. Er der tale om en gammel fibercement plade, så kan du faktisk skade pladen, hvis du forsøger at fjerne mos. Mosset kan være groet ned i pladen, således at du kan skade belægningen. Beslutter du dig alligevel for at fjerne mos fra taget, så gør det nænsomt med hænderne. Kravl kun op på taget hvis hældningen er lav og hvis taget er tørt. Et vådt tag, kan være meget glat. Hvis det ikke genere dig, så lad mosset være i fred, det er naturligt på et tag og du kan risikere at taget bliver mere ujævnt, så mere mos og alger kan hænge fast på det.
© Gudellaphoto – Fotolia.com
Så skal der indhentes nogle tilbud på nyt tag
Vi har nu fået styr på de forskellige tagtyper, du har garanteret en idé om hvad du gerne vil have? Nu skal der bare indhentes nogle tilbud på nyt tag, Læs mere om tilbud på nyt tag her.
Du kan selvfølgelig også springe direkte til 3byggetilbud.dk og få 3 uforpligtende tilbud fra lokale håndværkere på nyt tag.
Hvad gør vi så her fra?
Nu har vi bestilt et tilbud på nyt tag. Så må vi se hvad det løber op i, der skal formentlig lige spares lidt sammen! Vi er ikke helt fastlagt på, hvad vi skal have på i stedet for de nuværende eternit plader. Men det må tiden vise. Vi opdatere siden så snart der er nyt, eller så snart nye spørgsmål opstår. Husk også at undersøge om der er forhøjet niveau af radon i huset. Et radonsug, kan føres op gennem taget, så det vil være godt at få med i entreprisen.
Læs mere om nyt tag på Taginfo.dk.
Så går vi i gang
Vi fik indhentet to meget identiske tilbud og valgt en håndværker. tilbuddet blev sendt til banken, som endte med at godkende renoveringen og låne os beløbet. nu venter vi bare på at håndværkerne går i gang. Valget faldt på et traditionelt betontag med B&C tegl og et kraftigt undertag. Håndværkeren anbefalede Monarperm 1000, fra Icopal. Vi havde egentlig bedt om plastik tagrender, som vi har nu, men det ender med zink.
Nyt tag monteres
Efter tid med undertag og lægter, blev de nye tegl endelig lagt op.
Det færdige resultat
Efter nogle ugers arbejde lykkedes det endelig at blive færdig med taget. Nu skal træet bare tørre, så vi kan male det.
Regler for gør det selv-arbejde
Regler for gør det selv-arbejde – Ja – Det er nu hvor haven er gået i hi og der er tid til de indvendige byggeprojekter.
Men hov? Det er jo ikke alt man må lave selv? Eller er det? Nej der er klare regler, for hvad du selv må lave og hvor du skal bruge en autoriseret håndværker. El arbejde er noget af det der har stramme regler, du må ikke ændre de faste installationer og du må ikke udskifte udendørs kontakter m.v. Vand og Sanitet er også et af de områder der er begrænset. Du må f.eks. ikke selv lave nye VVS installationer eller gas installationer. Kloark arbejde er for fagfolk. Du må ikke selv lave nogen form for kloark.
Hvad må man selv lave?
Men hvad må vi så? Stort set alt Tømrer, Murer og Malerarbejde, kan du lave selv, blot du overholder gældende regler og anvisninger.
Husk at hvis du laver noget ulovligt Gør-Det-Selv arbejde, så påvirker det prisen på dit hus, når det skal sælges. Så vær forsigtig! Overvurder ikke egne evner men kontakt hellere håndværkeren, når arbejdet skal laves. Så har du renen hænder og en glad hustru.
Få det fulde overblik over hvad man må og ikke må hos Bolius.dk